Vil du tilknyttes Amnesty Internationals Juristgruppes e-mail
netværk for jurister og advokater?
I mange lande risikerer man som jurist at blive truet på
livet, forfulgt eller tvunget i eksil, fordi det juridiske arbejde
man udfører, er til fordel for de forkerte interesser.
Vores netværk for jurister og advokater arbejder for
at sikre juristers ret til at udføre sit arbejde uanset
hvem man repræsenterer. Med netværket opnås
en bred indsats i form af mail og brevprotester mod krænkelse
af juristers menneskerettigheder.
For at være tilknyttet skal du være jurist eller
jurastuderende, der er intet krav om medlemsskab af Amnesty.
Som medlem af netværksgruppen vil du kun modtage materiale
om brevaktioner i forbindelse med krænkelse af juristers
menneskerettigheder.
Når du modtager materialet beder vi dig gennemse dette,
og derpå er det op til dig, om du vil deltage i den enkelte
sag.
Har du lyst til at blive tilknyttet netværket bedes
du sende din mail adresse til juristgruppen@amnesty.dk med overskriften "brevnetværk".
Vi håber, at vores netværksaktion har fanget din
interesse, og at du har lyst til at deltage i vores arbejde med
menneskerettighederne. |