KONTAKT OS

Du kan enten maile eller skrive til os:

juristgruppen@amnesty.dk

Juristgruppen
Amnesty International
Gammeltorv 8
1457 København K
33 45 65 65

 

 

VELKOMMEN!

Juristgruppen i Amnesty dansk afdeling arbejder med de juridiske aspekter af menneskerettighederne og Amnesty Internationals mission og vision. Juristgruppen samarbejder med Amnestys International Legal Network, ILN, som er et globalt netværk af juristgrupper fra mange lande.

Juristgruppen har til opgave at:

  • Udbrede kendskabet til de juridiske aspekter af menneskerettighederne og Amnesty Internationals arbejde indenfor dette område gennem seminarer, konferencer, nyhedsbreve bl.a. rettet til advokater, dommere mm., foredrag internt og eksternt.
  • Deltage i Amnesty Internationals kampagner og aktioner, hvor der specielt rettes henvendelse til jurister i de lande, kampagnerne og aktionerne omhandler.
  • Bistå hovedbestyrelsen, lokalgrupper, andre specialgrupper og sekretariatet med juridiske spørgsmål.
  • Deltage i internationale juridiske seminarer, og holde kontakt til Amnestys International Legal Network.
  • Udsende observatører til retssager og fængsler i samarbejde med det Internationale Sekretariat.
  • Juristgruppen har et brevnetværk, der skriver breve til bl.a. andre landes justitsministre og juristorganisationer om menneskerettighedskrænkelser.
Juristgruppen søger løbende nye medlemmer. Aktuelt særligt til arbejdet i temagruppen om Den Internationale Straffedomstol, ligesom nye medlemmer med mod på også den administrative og ledelsesmæssige del af det frivillige arbejde i gruppen meget gerne optages snarest.
Du skal være medlem af Amnesty, stud.jur., cand.jur. eller have en anden relevant uddannelse/stilling for at kunne blive medlem af juristgruppen. Forudgående kendskab til menneskerettigheder er ønskeligt, men ikke noget krav. Det er derimod interessen for, viljen til og tiden (regn i gennemsnit med ca. 1-2 timer om ugen) til at ville arbejde med menneskerettigheder.
Søg om optagelse i juristgruppen Klik her