Præambel

De i denne protokol deltagende stater, 

som bekræfter, at tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf er forbudt og udgør alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, 

som er overbevist om, at yderligere foranstaltninger er nødvendige for at opnå formålene i konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (i det følgende betegnet ”konventionen”) og for at styrke beskyttelsen af frihedsberøvede personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, 

som erindrer om, at konventionens artikel 2 og 16 forpligter enhver deltagende stat til at træffe effektive foranstaltninger for at forhindre tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf på ethvert territorium under dens jurisdiktion, 

som anerkender, at staterne har det primære ansvar for at gennemføre disse bestemmelser, at styrkelse af beskyttelsen af frihedsberøvede personer og fuld respekt for deres menneskerettigheder er et fælles ansvar, som alle har del i, og at internationale gennemførelsesinstanser supplerer og styrker nationale foranstaltninger, 

som erindrer om, at effektiv forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf kræver uddannelse og en kombination af forskellige lovgivningsmæssige, administrative, juridiske og andre foranstaltninger,

som ligeledes erindrer om, at Verdenskonferencen om Menneskerettigheder fastslog, at indsatsen for at udrydde tortur først og fremmest bør koncentreres om forebyggelse, og opfordrede til vedtagelse af en valgfri protokol til konventionen, med henblik på at etablere et forebyggende system med regelmæssige besøg på steder, hvor personer tilbageholdes,

som er overbevist om, at beskyttelse af frihedsberøvede personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf kan styrkes ved ikke-juridiske midler af forebyggende karakter på grundlag af regelmæssige besøg på steder, hvor personer tilbageholdes, 

er blevet enige om følgende: 

Kapitel I

Generelle principper

Artikel 1

Formålet med denne protokol er at etablere et system med regelmæssige besøg foretaget af uafhængige internationale og nationale instanser på steder, hvor folk er berøvet deres frihed, for at forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 2

1. Der oprettes en Underkomité til Forebyggelse af Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf under Komiteen mod Tortur (i det følgende betegnet ”forebyggelseskomiteen”), der skal varetage de i denne protokol fastsatte opgaver.

2. Forebyggelseskomiteen skal udføre sit arbejde inden for rammerne af De Forenede Nationers Pagt og styres af dennes formål og principper samt af De Forenede Nationers regler for behandling af frihedsberøvede personer.

3. Forebyggelseskomiteen skal ligeledes styres af principperne om fortrolighed, upartiskhed, universalitet, objektivitet og uden forskelsbehandling.

4. Forebyggelseskomiteen og de deltagende stater skal samarbejde om gennemførelsen af denne protokol.

Artikel 3

Enhver deltagende stat skal på nationalt plan oprette, udpege eller opretholde en eller flere besøgsorganer til forebyggelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (i det følgende benævnt ”den nationale forebyggende mekanisme”).

Artikel 4

1. Hver deltagende stat skal tillade besøg i overensstemmelse med denne protokol af de i artikel 2 og 3 anførte mekanismer på ethvert sted inden for sin jurisdiktion og kontrol, hvor personer er eller kan blive berøvet deres frihed, enten i medfør af en afgørelse truffet af en offentlig myndighed eller på dennes opfordring eller med dens samtykke eller indvilligelse (i det følgende benævnt ”tilbageholdelsessteder”). Disse besøg skal foretages med henblik på om nødvendigt at styrke beskyttelsen af disse personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

2. I denne protokol betyder frihedsberøvelse enhver form for tilbageholdelse eller fængsling eller anbringelse af en person i et offentligt eller privat forvaringssted, som den pågældende ikke har tilladelse til frit at forlade, ved en retskendelse eller afgørelse fra en administrativ eller anden myndighed.

Kapitel II

Forebyggelseskomiteen

Artikel 5

1. Forebyggelseskomiteen består af 10 medlemmer. Efter den 50. ratifikation eller tiltrædelse af denne protokol forøges antallet af medlemmer af forebyggelseskomiteen til 25.

2. Forebyggelseskomiteens medlemmer vælges blandt personer af høj moralsk anseelse, der har bevist deres faglige erfaring på retsplejeområdet, især vedrørende strafferet, fængselsvæsen eller politivirksomhed, eller på de forskellige områder, der er relevante for behandling af frihedsberøvede personer.

3. Ved sammensætningen af forebyggelseskomiteen skal hensynet til ligelig geografisk fordeling og til, at repræsentationen af de deltagende staters forskellige kulturformer og retssystemer tages i betragtning på passende vis.

4. Ved sammensætningen skal hensynet til en afbalanceret kønsrepræsentation på grundlag af principperne om lighed og ikke-diskrimination ligeledes tages i betragtning.

5. Der må ikke være to komitemedlemmer, som er statsborgere i samme stat.

6. Forebyggelseskomiteens medlemmer skal virke i deres personlige egenskab, skal være uafhængige og upartiske og skal stå til rådighed med henblik på at tjene forebyggelseskomiteen effektivt.

Artikel 6

1. Enhver deltagende stat kan i overensstemmelse med stk. 2 indstille op til to kandidater, der har de kvalifikationer og opfylder de krav, der er anført i artikel 5, og skal samtidig hermed give detaljerede oplysninger om kandidaternes kvalifikationer.

2. a) Kandidaterne skal være statsborgere i en af de i denne protokol deltagende stater.

b)   Mindst en af de to kandidater skal være statsborger i den indstillende deltagerstat.

c)   Der må ikke indstilles flere end to statsborgere fra en deltagende stat.

d)   Inden en deltagende stat indstiller en statsborger fra en anden deltagende stat, skal den søge og få samtykke fra den pågældende anden deltagende stat.

3. Mindst fem måneder før tidspunktet for det møde mellem de deltagende stater, hvor valget afholdes, skal De Forenede Nationers generalsekretær sende et brev til de deltagende stater og opfordre dem til inden tre måneder at indstille deres kandidater. Generalsekretæren fremsender en fortegnelse over samtlige således indstillede personer i alfabetisk orden med angivelse af de deltagende stater, der har indstillet dem.

Artikel 7

1. Medlemmerne af forebyggelseskomiteen vælges på følgende måde:

a)   Der tages først og fremmest hensyn til opfyldelse af de i protokollens artikel 5 anførte krav og kriterier.

b)   Det første valg skal afholdes senest seks måneder efter ikrafttrædelsen af denne protokol.

c)   De deltagende stater skal vælge forebyggelseskomiteens medlemmer ved hemmelig afstemning.

d)   Valg af forebyggelseskomiteens medlemmer finder sted hvert andet år på et af De Forenede Nationers generalsekretær indkaldt møde mellem de deltagende stater. Ved disse møder, der for at være beslutningsdygtige kræver deltagelse af to tredjedele af de deltagende stater, indvælges i forebyggelseskomiteen de personer, der opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne.

2. Hvis to statsborgere fra en deltagende stat under valgproceduren er blevet valgt som medlemmer af forebyggelseskomiteen, skal den kandidat, der opnåede flest stemmer, være medlem af forebyggelseskomiteen. Hvis to statsborgere har fået det samme antal stemmer, gælder følgende regler:

a)   Hvis kun den ene er blevet indstillet af den deltagende stat, hvori vedkommende er statsborger, skal denne statsborger være medlem af forebyggelseskomiteen.

b)   Hvis begge kandidater er blevet indstillet af den deltagende stat, hvori de er statsborgere, afholdes en særskilt hemmelig afstemning for at afgøre, hvilken af disse statsborgere der skal være medlem.

c)   Hvis ingen af kandidaterne er blevet indstillet af den deltagende stat, hvori de er statsborgere, skal der afholdes en særskilt hemmelig afstemning for at afgøre, hvilken af disse kandidater der skal være medlem.

Artikel 8

Hvis et medlem af forebyggelseskomiteen dør eller træder tilbage eller af nogen anden grund ikke længere kan udføre sit hverv, udpeger den deltagende stat, som indstillede medlemmet, en anden egnet person, der har de kvalifikationer og opfylder de krav, der er anført i artikel 5, under hensyntagen til behovet for en passende balance mellem de forskellige kompetenceområder, til at virke indtil det næste møde mellem de deltagende stater, med forbehold af godkendelse af flertallet af de deltagende stater. Godkendelsen betragtes som givet, medmindre halvdelen eller derover af de deltagende stater svarer afvisende inden seks uger efter at have modtaget meddelelse fra De Forenede Nationers generalsekretær om den foreslåede udnævnelse.

Artikel 9

Medlemmerne af forebyggelseskomiteen vælges for et tidsrum af fire år. De kan genvælges én gang, såfremt de genindstilles. Funktionstiden for halvdelen af de medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber efter to års forløb; straks efter det første valg bestemmes navnene på disse medlemmer ved lodtrækning foretaget af formanden for det i artikel 7, stk. 1, litra d, nævnte møde.

Artikel 10

1. Forebyggelseskomiteen vælger personer til præsidiet for en periode på to år. De kan genvælges.

2. Forebyggelseskomiteen fastsætter selv sin forretningsorden. Forretningsordenen skal bl.a. indeholde bestemmelser om, at:

a)   forebyggelseskomiteen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne plus en er til stede,

b)   forebyggelseskomiteens beslutninger træffes med et flertal af de tilstedeværende medlemmers stemmer,

c)   forebyggelseskomiteen mødes for lukkede døre.

3. De Forenede Nationers generalsekretær indkalder forebyggelseskomiteen til det første møde. Senere møder afholdes på sådanne tidspunkter, som fastsættes i forebyggelseskomiteens forretningsorden. Forebyggelseskomiteen og Komiteen mod Tortur afholder deres samlinger samtidigt mindst en gang om året.

Kapitel III

Forebyggelseskomiteens mandat

Artikel 11

Forebyggelseskomiteen skal:

a)   besøge de i artikel 4 anførte steder og fremsætte anbefalinger til de deltagende stater vedrørende beskyttelse af frihedsberøvede personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

b)   i relation til de nationale forebyggende mekanismer:

(i)   om nødvendigt rådgive og bistå de deltagende stater vedrørende oprettelsen;

(ii)   opretholde direkte og om nødvendigt fortrolig kontakt med de nationale forebyggende mekanismer og tilbyde dem uddannelse og teknisk bistand med henblik på at styrke deres kapacitet;

(iii)   rådgive og bistå dem ved vurderingen af de fornødenheder og midler, der er nødvendige for at styrke beskyttelsen af frihedsberøvede personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

(iv)   fremsætte anbefalinger og bemærkninger til de deltagende stater med henblik på at styrke de nationale forebyggende mekanismers kapacitet og mandat til at forebygge tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

c)   samarbejde om forebyggelse af tortur i almindelighed med relevante instanser og mekanismer under De Forenede Nationer samt med internationale, regionale og nationale institutioner eller organisationer, der arbejder hen imod en styrkelse af beskyttelsen af enhver mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Artikel 12

For at gøre forebyggelseskomiteen i stand til at opfylde sit mandat, som fastlagt i artikel 11, forpligter de deltagende stater sig til:

a)   at modtage forebyggelseskomiteen på deres territorium og give den adgang til de i artikel 4 i denne protokol definerede tilbageholdelsessteder,

b)   at fremlægge alle de relevante oplysninger, som forebyggelseskomiteen måtte anmode om, for at vurdere de behov og foranstaltninger, der bør vedtages for at styrke beskyttelsen af frihedsberøvede personer mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

c)   at tilskynde og fremme kontakt mellem forebyggelseskomiteen og de nationale forebyggende mekanismer,

d)   at behandle forebyggelseskomiteens anbefalinger og indgå i en dialog med den om mulige gennemførelsesforanstaltninger.

Artikel 13

1. Forebyggelseskomiteen tilrettelægger, første gang ved lodtrækning, et program for regelmæssige besøg i de deltagende stater med henblik på at opfylde sit mandat, som fastlagt i artikel 11.

2. Forebyggelseskomiteen giver efter samråd de deltagende stater meddelelse om sit program, således at de ufortøvet kan træffe de nødvendige praktiske foranstaltninger til, at besøgene kan finde sted.

3. Besøgene gennemføres af mindst to medlemmer af forebyggelseskomiteen. Medlemmerne kan efter behov ledsages af eksperter, der har udvist faglig erfaring i og viden om de af denne protokol omfattede områder, og som vælges ud fra en ekspertliste opstillet på grundlag af forslag fra de deltagende stater, De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder og De Forenede Nationers Center for International Kriminalitetsforebyggelse. Under forberedelsen af listen kan de deltagende stater ikke foreslå flere end fem nationale eksperter. Den pågældende deltagende stat kan modsætte sig en given eksperts deltagelse i besøget, hvorefter forebyggelseskomiteen skal foreslå en anden ekspert.

4. Hvis forebyggelseskomiteen anser det for hensigtsmæssigt, kan den foreslå et kort opfølgningsbesøg efter et regelmæssigt besøg.

Artikel 14

1. For at gøre det muligt for forebyggelseskomiteen at opfylde sit mandat forpligter de i denne protokol deltagende stater sig til at give komiteen:

a)   uhindret adgang til alle oplysninger vedrørende antallet af frihedsberøvede personer på tilbageholdelsessteder, jf. definitionen i artikel 4, samt om antallet af steder og deres beliggenhed;

b)   uhindret adgang til alle oplysninger angående behandlingen af sådanne personer samt deres forhold under frihedsberøvelsen;

c)   uhindret adgang til alle tilbageholdelsessteder og de dertil hørende anlæg og faciliteter, dog med forbehold af stk. 2;

d)   lejlighed til at føre samtaler uden opsyn eller vidner med de frihedsberøvede personer, enten personligt eller med en tolk, hvis det skønnes nødvendigt, samt med enhver anden person, som forebyggelseskomiteen mener kan give relevante oplysninger;

e)   frihed til at vælge de steder, den ønsker at besøge, og de personer, den ønsker at tale med.

2. Indsigelse mod et besøg på et bestemt tilbageholdelsessted kan kun fremsættes af uopsættelige og tvingende hensyn til det nationale forsvar, offentlig sikkerhed, naturkatastrofer eller alvorlig forstyrrelse af ordenen på besøgsstedet, som midlertidigt forhindrer gennemførelse af et sådant besøg. En erklæret undtagelsestilstand kan ikke som sådan påberåbes af en deltagerstat som begrundelse for at gøre indsigelse mod et besøg.

Artikel 15

Ingen myndighed eller embedsmand må påbyde, anvende, tillade eller tolerere nogen sanktion mod en person eller en organisation for at have givet forebyggelseskomiteen eller dens delegerede oplysninger, hvad enten de er rigtige eller forkerte, og det skal ikke på anden vis komme en sådan person eller organisation til skade.

Artikel 16

1. Forebyggelseskomiteen giver den deltagende stat, og når det er relevant den nationale mekanisme, sine anbefalinger og bemærkninger i fortrolighed.

2. Forebyggelseskomiteen offentliggør sin beretning sammen med eventuelle bemærkninger fra den pågældende deltagende stat, hvis deltagerstaten anmoder om det. Hvis den deltagende stat offentliggør dele af beretningen, kan forebyggelseskomiteen offentliggøre beretningen helt eller delvis. Oplysninger om personlige forhold må dog ikke offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke fra vedkommende person.

3. Forebyggelseskomiteen fremlægger en offentlig årsberetning om sine aktiviteter til Komiteen mod Tortur.

4. Hvis den deltagende stat afslår at samarbejde med forebyggelseskomiteen i overensstemmelse med artikel 12 og 14 eller at tage skridt til at forbedre situationen i lyset af forebyggelseskomiteens anbefalinger, kan Komiteen mod Tortur, efter at den deltagende stat har haft mulighed for at fremsætte sine synspunkter, på forebyggelseskomiteens anmodning med et flertal af sine medlemmer beslutte at fremsætte en offentlig udtalelse om sagen eller at offentliggøre forebyggelseskomiteens beretning.

Kapitel IV

Nationale forebyggende mekanismer

Artikel 17

Enhver deltagende stat skal senest et år efter, at denne protokol træder i kraft eller ratificeres eller tiltrædes, opretholde, udpege eller oprette en eller flere uafhængige nationale forebyggende mekanismer til forebyggelse af tortur på nationalt plan. Mekanismer oprettet af decentrale enheder kan udpeges som nationale forebyggende mekanismer med henblik på denne protokol, hvis de er i overensstemmelse med dens bestemmelser.

Artikel 18

1. De deltagende stater skal garantere de nationale forebyggende mekanismers funktionelle uafhængighed samt uafhængigheden af deres personale.

2. De deltagende stater skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at eksperterne i den nationale mekanisme har de kvalifikationer og den faglige viden, der er fornøden. De skal stræbe efter kønsmæssig ligevægt og en rimelig repræsentation af landets etniske grupper og minoriteter.

3. De deltagende stater forpligter sig til at stille de nødvendige ressourcer til rådighed for, at de nationale forebyggende organer kan fungere.

4. Ved oprettelsen af nationale forebyggende mekanismer skal de deltagende stater tage behørigt hensyn til principperne vedrørende nationale menneskerettighedsinstitutioners status.

Artikel 19

De nationale forebyggende mekanismer skal som minimum have kompetence til:

a)   regelmæssigt at undersøge behandlingen af frihedsberøvede personer på tilbageholdelsessteder, jf. definitionen i artikel 4, med henblik på om nødvendigt at styrke deres beskyttelse mod tortur, grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf;

b)   at fremsætte anbefalinger til de relevante myndigheder med henblik på at forbedre behandlingen af og forholdene for frihedsberøvede personer og for at forebygge tortur og grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf under hensyntagen til De Forenede Nationers relevante normer;

c)   at indgive forslag og bemærkninger vedrørende eksisterende eller foreslået lovgivning.

Artikel 20

For at gøre de nationale forebyggende organer i stand til at opfylde deres mandat forpligter de i denne protokol deltagende stater sig til at give dem:

a)   adgang til alle oplysninger vedrørende antallet af frihedsberøvede personer på tilbageholdelsessteder, jf. definitionen i artikel 4, samt om antallet af steder og deres beliggenhed;

b)   adgang til alle omlysninger angående behandlingen af sådanne personer samt deres forhold under frihedsberøvelsen;

c)   adgang til alle tilbageholdelsessteder og de dertil hørende anlæg og faciliteter;

d)   lejlighed til at føre samtaler uden opsyn eller vidner med de frihedsberøvede personer, enten personligt eller med en tolk, hvis det skønnes nødvendigt, samt med enhver anden person, som det nationale forebyggende organ mener kan give relevante oplysninger;

e)   frihed til at vælge de steder, de ønsker at besøge, og de personer, de ønsker at tale med;

f)   ret til at have kontakt med forebyggelseskomiteen, at sende den oplysninger og mødes med den.

Artikel 21

1. Ingen myndighed eller embedsmand må påbyde, anvende, tillade eller tolerere nogen sanktion mod en person eller en organisation for at have givet den nationale forebyggende mekanisme oplysninger, hvad enten de er rigtige eller forkerte, og det skal ikke på anden vis komme en sådan person eller organisation til skade.

2. Fortrolige oplysninger, der indsamles af den nationale forebyggende mekanisme, er underlagt tavshedspligt. Oplysninger om personlige forhold må ikke offentliggøres uden udtrykkeligt samtykke fra vedkommende person.

Artikel 22

De kompetente myndigheder i den pågældende deltagerstat skal behandle anbefalingerne fra den nationale forebyggende mekanisme og indgå i en dialog med den om mulige gennemførelsesforanstaltninger.

Artikel 23

De i denne protokol deltagende stater forpligter sig til at offentliggøre og udbrede kendskabet til de nationale forebyggende organers årsberetninger.

Kapitel V

Erklæring

Artikel 24

1. Ved ratifikationen kan de deltagende stater afgive en erklæring, der udsætter gennemførelsen af deres forpligtelser ifølge enten kapitel III eller kapitel IV.

2. En sådan udsættelse gælder i højst tre år. Efter henvendelse fra den deltagende stat og efter samråd med forebyggelseskomiteen kan komiteen mod tortur forlænge denne periode med yderligere to år.

Kapitel VI

Finansieringsbestemmelser

Artikel 25

1. Forebyggelseskomiteens udgifter ved gennemførelse af denne protokol bæres af De Forenede Nationer.

2. De Forenede Nationers generalsekretær stiller personale og øvrige hjælpemidler til rådighed for forebyggelseskomiteen i det omfang, det er nødvendigt, for at forebyggelseskomiteen effektivt kan udøve sin virksomhed i henhold til denne protokol.

Artikel 26

1. I overensstemmelse med Generalforsamlingens relevante procedurer oprettes en særlig fond, der forvaltes i overensstemmelse med De Forenede Nationers økonomiske forordninger og regler, til at bidrage til at finansiere gennemførelsen af de anbefalinger, som forebyggelseskomiteen giver en deltagende stat efter et besøg, samt uddannelsesprogrammer for de nationale forebyggende mekanismer.

2. Den særlige fond kan finansieres ved frivillige bidrag fra regeringer, mellemstatslige og ikke-statslige organisationer og andre private eller offentlige enheder.

Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 27

1. Denne protokol kan undertegnes af enhver stat, der har undertegnet konventionen.

2. Denne protokol kan ratificeres af enhver stat, der har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

3. Denne protokol kan tiltrædes af enhver stat, der har ratificeret eller tiltrådt konventionen.

4. Tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.

5. De Forenede Nationers generalsekretær underretter alle de stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne protokol, om deponering af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 28

1. Denne protokol træder i kraft den 30. dag efter datoen for deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer denne protokol eller tiltræder den efter deponeringen af det tyvende ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær, træder protokollen i kraft på den 30. dag efter deponeringen af statens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 29

Bestemmelserne i denne protokol gælder for alle dele af føderale stater uden nogen begrænsninger eller undtagelser.

Artikel 30

Der kan ikke tages forbehold vedrørende denne protokol.

Artikel 31

Bestemmelserne i denne protokol påvirker ikke de deltagende staters forpligtelser i henhold til eventuelle regionale konventioner, som opretter et system med besøg på tilbageholdelsessteder. Forebyggelseskomiteen og de institutioner, der er oprettet ifølge sådanne regionale konventioner, opfordres til at rådføre sig og samarbejde med hinanden med henblik på at undgå dobbeltarbejde og på effektivt at fremme protokollens formål.

Artikel 32

Bestemmelserne i denne protokol påvirker ikke de forpligtelser, som de deltagende stater har i medfør af de fire Genève-konventioner af 12. august 1949 og tillægsprotokollerne dertil af 8. juni 1977 eller den mulighed, som enhver deltagende stat har for at bemyndige Den Internationale Røde Kors Komité til at besøge tilbageholdelsessteder i situationer, der ikke falder ind under den humanitære folkeret.

Artikel 33

1. Enhver deltagende stat kan til enhver tid opsige denne protokol ved skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers generalsekretær, som derpå skal give meddelelse derom til de øvrige i protokollen og konventionen deltagende stater. Opsigelsen træder i kraft et år efter, at generalsekretær en har modtaget meddelelsen.

2. En sådan opsigelse frigør ikke den deltagende stat fra dens forpligtelser ifølge denne protokol med hensyn til en handling eller situation, som indtræffer før den dato, hvor opsigelsen træder i kraft, eller til de foranstaltninger, som forebyggelseskomiteen har besluttet eller måtte beslutte at træffe med hensyn til den pågældende deltagende stat. En opsigelse har heller ikke på nogen måde indflydelse på den fortsatte behandling af en sag, som allerede er under behandling i forebyggelseskomiteen forud for den dato, hvor opsigelsen træder i kraft.

3. Efter den dato, hvor den deltagende stats opsigelse træder i kraft, må forebyggelseskomiteen ikke påbegynde behandlingen af nye forhold vedrørende denne stat.

Artikel 34

1. Enhver i denne protokol deltagende stat kan stille ændringsforslag og fremsende det til De Forenede Nationers generalsekretær. Generalsekretæren skal derefter give meddelelse om den foreslåede ændring til de deltagende stater med anmodning om at blive underrettet, såfremt deltagerstaterne ønsker en konference med det formål at behandle og stemme om forslaget. Hvis mindst en tredjedel af deltagerstaterne inden fire måneder efter datoen for en sådan meddelelse ønsker en sådan konference, skal generalsekretæren sammenkalde konferencen under De Forenede Nationers auspicier. Enhver ændring, der vedtages med to tredjedeles flertal af de stater, der er til stede og afgiver deres stemme ved konferencen, fremsendes af De Forenede Nationers generalsekretær til alle deltagende stater til godkendelse.

2. Et ændringsforslag, der vedtages i overensstemmelse med stk. 1, træder i kraft, når to tredjedele af de i denne protokol deltagende stater har godkendt det i overensstemmelse med deres respektive forfatninger.

3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de deltagende stater, som har godkendt dem, mens de øvrige deltagende stater stadig er bundet af bestemmelserne i denne protokol og eventuelle tidligere ændringer, som de har godkendt.

Artikel 35

Medlemmerne af forebyggelseskomiteen og af de nationale forebyggende mekanismer tilstås de rettigheder og immuniteter, som måtte være nødvendige for den uafhængige udøvelse af deres virksomhed. Medlemmerne af forebyggelseskomiteen tilstås de i stk. 22 i konventionen om De Forenede Nationers rettigheder og immuniteter af 13. februar 1946 anførte rettigheder og immuniteter med forbehold af konventionens stk. 23.

Artikel 36

Medlemmerne af forebyggelseskomiteen skal ved besøg i en deltagende stat uden præjudicerende virkning for denne protokols bestemmelser og formål og de rettigheder og immuniteter, som de måtte have,

a)   respektere den besøgte stats love og regler, og

b)   afholde sig fra enhver handling eller aktivitet, der er uforenelig med den upartiske og internationale karakter af deres hverv.

Artikel 37

1. Denne protokol, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, deponeres hos De Forenede Nationers generalsekretær.

2. De Forenede Nationers generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter af denne protokol til samtlige stater.