Arbejdsgruppen imod Tortur - Ofte stillede spørgsmål


		amnesty international Arbejdsgruppen imod Tortur
			FORSIDE · HVEM ER VI? · OM TORTUR · LINKS · KONTAKT OS!
			Spørgsmål om tortur
			Hvad er tortur? Hvad er de mest udbredte torturmetoder? Hvad er følgerne af tortur? Hvor udbredt er tortur i dag? Hvem er ofrene? Hvem er gerningsmændene? Hvornår er det tilladt at bruge tortur? Hvorfor fortsætter tortur?
			Hvad er tortur?
			Ifølge FNs Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf skal 3 punkter være opfyldt, for at der er tale om tortur: 1) der påføres stærk smerte eller lidelse, enten fysisk eller psykisk 2) der søges at fremtvinge en tilståelse, få informationer eller straffe 3) det er en offentlig myndighed, der udfører, opfordrer eller giver samtykke til tortur
			Hvad er de mest udbredte torturmetoder?
			Tæv er i dag langt den mest udbredte form for tortur og mishandling. I flere end 150 lande, er det registreret at myndighederne har anvendt tæv siden 1997. Myndighedspersoner voldtog eller misbrugte kvindelige fanger seksuelt i mindst 50 lande. Andre udbredte tortur- og mishandlingsmetoder er elektrochok, ophængning af kroppen, slag på fodsålerne (falanga), kvælning, fingeret henrettelse eller dødstrusler, nedsænkning i vand, skodning af cigaretter på kroppen, søvnberøvelse og sanseberøvelse og uforholdsmæssig lang isolationsfængsling eller isolationsfængsling anvendt som straf. Listen over torturformer er lang. Her er kun nævnt nogle af de mest forekommende.
			Hvad er følgerne af tortur?
			Typiske følger af tortur er: mareridt, kroniske smerter, angst, irritabilitet og opfarenhed, flash-backs (genoplevelse af torturen i vågen tilstand), skam og manglende selvværd. Det kan ofte være svært at finde tydelige spor på kroppen, som kan dokumentere, at overgreb har fundet sted. Til gengæld er der mange psykiske eftervirkninger, der forfølger overleverne mange år efter, at torturen har fundet sted.
			Hvor udbredt er tortur i dag?
			Amnesty International har modtaget rapporter om tortur og mishandling begået af statslige embedsmænd i flere end 150 lande siden 1997. Tortur eller mishandling var udbredt i flere end 70 lande. I flere end 80 lande døde mennesker som følge af tortur. Det skønnes, at hver 3. flygtning, der får asyl i Danmark, har været udsat for tortur.
			Hvem er ofrene?
			Ofrene for tortur i dag er mennesker, der er mistænkt for kriminelle handlinger såvel som politiske fanger. De dårligt stillede så vel som systemkritikeren. Mennesker, der bliver syndebukke på grund af deres identitet eller deres overbevisning. Der er tydelige vidnesbyrd om, at almindelige kriminelle eller mennesker, mistænkt for kriminelle handlinger, oftest bliver udsat for tortur af repræsentanter for staten. Disse mennesker er blevet underkastet tortur eller mishandling i flere end 130 lande siden 1997. Tortur og mishandling blev anvendt imod politiske fanger i flere end 70 lande og imod ikke-voldelige demonstranter i flere end 60 lande.
			Hvem er gerningsmændene?
			Blandt alle statslige repræsentanter er politifolk langt den største gruppe blandt udøvere af tortur og mishandling i dag. Politiet er ansvarlig for tortur i over 140 lande siden 1997. Tortur og mishandling blev anvendt af regulære militære styrker i mere end 40 lande, af paramilitære grupper i mere end 20 lande og af efterretningstjenester i over 50 lande. Andre statslige repræsentanter, som har anvendt tortur og mishandling, omfatter fængselspersonale og vagter i detentionscentre. Tortur og mishandling er blevet anvendt af væbnede politiske grupper i flere end 30 lande siden 1997.
			Hvornår et det tilladt at bruge tortur?
			Det er aldrig tilladt at bruge tortur. I FN-Konventionen mod tortur står det klart, at "intet kan påberåbes til retfærdiggørelse af tortur" (artikel 2,2). Det gælder også krig, borgerkrig eller terrorisme. Denne menneskeret er ufravigelig i modsætning til rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, hvor der i nødstilfælde kan ske fravigelser.
			Hvorfor fortsætter tortur?
			Torturbødler påfører ofrene ekstrem smerte og lidelse med det formål at fremtvinge informationer, at skræmme, at straffe eller at fremtvinge en ”tilståelse”. Tortur bliver anvendt for at nedbryde et menneske psykisk og mentalt. Det er et politisk undertrykkelsesinstrument og en teknik til at ”løse” forbrydelser ved at opnå en ”tilståelse”, sand eller ej. I nogle tilælde er det et middel til at terrorisere særlige grupper eller hele samfund. Tortur fortsætter, fordi bødlerne ved, at de kan slippe godt fra det. Mennesker, som begår tortur, bliver ofte ikke gjort ansvarlige, og cyklusen af straffrihed tillader, at torturen fortsætter. Tortur udøves i de fleste tilfælde i hemmelighed, hvad der gør det vanskeligt at afsløre. Nogle regeringer anvender tortur som et middel til at holde sig ved magten. Men tortur er ikke begrænset til militærdiktaturer eller autoritære regimer. Tortur bliver også anvendt i demokratiske lande. Det bliver brugt under forskellige påskud, som f.eks. behovet for at bekæmpe ”terrorisme”, kampen imod kriminalitet eller som følge af fjendtlig indstilling over for grupper som f.eks. asylansøgere.